Divisionsforeningen er i gang med et større arbejde med henblik på at fastlægge en ny struktur for de danske divisioner. Baggrunden for at modificere strukturen er flerstrenget:

1: Superligaen har 12 deltagere, dette betyder 3 runder, hvorved holdene mødes et ulige antal gange på hjemme- og udebane, ligesom der er forskel i antallet af hjemmekampe afhængig af placeringen i sidste års liga. Dette betyder at afviklingen af ligaen ikke kan betegnes som 100% sportsligt retfærdig (eks. inspireret af sidste sæson: vi ville have bedre chancer i evt. nedrykningskamp hvis vi møder VB og Sønderjyske 2 gange hjemme - og da ingen fra sæsonstart kan spå om hvem der kommer til at konkurrere om hhv. mesterskab og nedrykning, så er der en random faktor her)

2: 1. Division er plaget af notorisk dårlig økonomi - vil man være med i toppen for at komme i ligaen (hvor pengene er) skal der satses - hvis satsningen ikke lykkes, så ryger man på røven (specielt i recessionstider). Samtidig har man ikke formået at få den stigende interesse for den bedste række til at smitte af på 1. division, så matchday-indtjeningen er elendig her.

3: 2. division er en mærkelig række med både fuldtidsproffessionelle reservehold fra sas-liga klubberne, semi-prof klubber og rene amatørhold. I denne række er det også svært at få økonomien til at hænge sammen, ligesom sas-liga-reservernes tilstedeværelse underminerer den sportslige værdi, da disse hold kan stille op med stærkt varierende styrke, og specielt i nedrykningskampen er dette en faktor, da et reservehold i nedrykningsfare har muligheden for at stille op i forstærkede udgaver til nøglekampene, og derved skævvride nedrykningskampen. Ydermere er det vel heller ikke sportsligt set optimalt at oprykkeren til 1. div er det hold, der sluttede på 2., 3. eller 4. pladsen i en given række.

Så langt, så godt, men hvordan skal strukturen så se ud, og hvad er målet så egentlig med vores 3 bedste rækker? Det er der blandt klubberne delte meninger om - i store træk vil de store have destilleret toppen, så det produkt bliver mere værd, mens de små ønsker at fordele rigdommen, så alle får en mindre bid af den store kage. Da der er så stor uenighed klubberne imellem, så har divisionsforeningen og DBU i bedste politikerstil fået iværksat en undersøgelse, der havde til formål at afdække spørgsmålet, samt danne et informeret beslutningsgrundlag.

Analysearbejdet var opdelt i 2:

Analyse af klubberne og deres økonomiske potentiale:analyse del 1

Analyse og vurdering af forslag til fremtidig struktur:
forslag til struktur


og i dag ser det så ud til at divisionsforeningen er ved at nikke til forslaget om 12 hold og slutspil om hhv. op- og nedrykning samt reduktion af 1. division:

sporten.dk

Personligt finder jeg det mystisk at man så ubetinget skyder en 16-holds liga ned, når man i den økonomiske analyse når frem til den konklusion at man i dag har 15 hold, der pt har minimums-økonomien til at deltage på liga-nivaeu (ud fra det fastsatte minimumsbudget) - Regner man ikke med at en bredere liga vil give flere klubber muligheden for at indføre fuldtidsproffessionelle tilstande? I øvrigt ser det fra min stol ud som om at man har tænkt:" hov, vi må hellere lige få et afsnit omkring 16-holds-ligaen med, selvom vi ikke gider den, for ellers bliver vores rapport ikke taget alvorligt".

Jeg er klar over at der pt. er udfordringer i det økonomiske klima, der gør at en 16-holds liga lige pt virker som et vildt sats, men jeg spørger mig selv om ikke det ville være det rigtige i 2012-2013 hvor strukturen først kan indføres (grundet den pt gældende tv-aftale)



EDIT: ovenstående var så vist resultatet af en overivrig KG, der ikke kan lide slutspil.. oplægget fra Capacent tilsiger at top8 bibeholder de vundne point med i forårets kampe, så mit argument på denne led falder totalt til jorden...

Af positive tiltag kan nævnes den foreslåede reserveholdsliga - godt nok betyder det farvel til de hyggelige 2. div. kampe på stadion mod Varde, Hobro osv., men jeg tror at 2. div vil blive en bedre række uden de forstyrrende 2. hold.

Alt i alt må jeg tilslutte mig Ove P og assistent-bundes-coach Bonde: Hellere bibeholde den nuværende skæve struktur (der dog stadig er baggrunden for en liga i vækst) end et eksperiment med slutspil, der set fra min stol er et forsøg på at koncentrere en større klump af indtægterne omkring topklubberne (da det eneste interessante reelt set bliver mesterskabsslutspillet, og de penge skal man så kun dele mellem top-8...). Jeg frygter at denne struktur vil bidrage til at man vil se hockey-tendenser, hvor klubberne satser på at nå i det økonomisk givende slutspil, og derefter risikerer at måtte skrue gevaldigt ned for blusset når det så bliver til en 9. plads.

Jeg har ærlig talt aldrig forstået idéen bag en 16-holds-liga. Hvorfor er det fedt? Jo, vi ville være definitivt sikret mod nedrykning, og vi ville vinde nogle flere kampe, men så er det vist også det. Personligt er jeg af den overbevisning, at hold, der kan præstere tilskuertal og faciliteter a la Haderslev og Herfølge ikke har noget at gøre i Superligaen. Dem skulle vi beholde oppe og tilsætte fire af følgende hold: AB, Horsens, Næstved, Fredericia, FC Vestsjælland og Lyngby (den aktuelle top 6 i 1. Division, der alle har 23-24 point). WTF?? Og det ville ikke udvande Superligaen sportsligt?? En 16-holds-liga ville altså betyde (1) færre hjemmekampe mod (2) mindre attraktive modstandere. Krøl den model sammen og kyl den af Helvede til.

Nå, så meget for 16-holds-ligaen.
Når det kommer til den nye struktur, ser jeg den som et nødvendigt onde. Et uofficielt krav til strukturen har uden tvivl været, at klubberne ikke har skullet have færre hjemmekampe end nu. Af samme årsag har den eneste model, der har været mulig ud over den nuværende og den potentielt kommende, været en 10-holds-liga med fire runder, og denne har naturligvis været umulig at få gennemført. Så ville ligaen jo gå glip af spændende bekendtskaber som Sønderjysk Elitesport og Herfølge Boldklub Køge i fremtiden. Spøg til side: man skal edderneme være blindt fokuseret på at højne niveauet i toppen på kort sigt for at foretrække den model.

Tilbage står den aktuelle model og slutspilsmodellen, og her nægter jeg altså at stirre mig blind af had til alt hvad der hedder slutspil. Slutspillet løser nogle problemer med hensyn til retfærdigheden. For det første slipper man for den ulige fordeling af ude- og hjemmekampe, for det andet vil vinderen af mesterskabet have sikret sig dette efter at have mødt de stærkeste modstandere fire gange og de svageste to gange. Det eneste problem i forhold til retfærdigheden er en eventuel nummer 9 i grundspillet, der har klaret sig markant bedre end nummer 10-12, og som skal spille foråret med et marginalt højere antal point. Til gengæld løser det et andet problem i forhold til slutspillet: at der med to nedrykkere ud af 12 hold er en ret høj risiko for at rykke ned, hvilket kan presse klubberne ud i kortsigtede investeringer i nye spillere i stedet for mere langsigtede investeringer i talentarbejde (jeg mener, der står noget om det i Analyse del 1). Der er selvfølgelig ingen garanti for, de fire nederste begynder at kyle penge ud af vinduet Vejle-style, men den sportslige fordel, de må formodes at have i forhold til FC Vestsjælland og co., burde kunne gøre jobbet for dem.

Samtidig skal vi heller ikke glemme, at alle klubberne får flere kampe ud af det, og at 1. Division bliver styrket sportsligt (selv om jeg også har min tvivl om, hvorvidt dette kan aflæses på tilskuertallene). Reserveholdsturneringen er en diskussion for sig selv, men jeg er enig i, den ændring er til det bedre for især 2. Division Vest, selv om det nu har været good times at stå i Vedbæk og Vanløse og skabe sig til noget hyggebold.

Alt i alt synes jeg, vi skal glæde os over de løsninger, en slutspilsmodel giver os. Om man vil se den som et nødvendigt onde eller som guddommelig indgriben er ens egen sag, men jeg mener på objektive kriterier, den er bedre end den gamle model, samt at modeller med et ændret antal hold i ligaen aldrig har været aktuelt, om det så skulle være 10 eller 16.

Hvad med 10 hold i ligaen, der mødes 4 gange.Det giver 36 kampe, 3 mere end i dag.Det vil i min verden være den mest optimale løsning på problemet.

Mon ikke du mener 3 kampe færre pr. sæson

Nu kom det færdige forslag så.

www.bold.dk

Jeg vil lægge mig på linie med Carsten Broe, som i "Fodbold uden filter" sagde at når man er i SAS ligaen, så er man det en hel sæson

onside.dk

.. og så i øvrigt tilføje at dette forslag har 3 vindere. FCK - OB og Brøndby.

og så 13 hold der før eller siden taber - dvs ender i en dårligere/mindre attraktiv gruppering end forventet/håbet/budgetteret - med store økonomiske tab til følge.

Hold nu op med de 16 hold KG... 30 kampe er bare ikke nok! Der er ingen af klubberne der ønsker at miste hhv 1 og 2 hjemmekampe. De eneste alternativer er 10 hold eller at fortsætte med den nuværende struktur.

Der er vel et 3. alternativ? Nemlig det foreslåede?

Jeg forstår simpelthen ikke kritikken, men kan se gevinsterne. Der bliver kamp om oprykningspladserne - burde være lig med en stærkere liga. Der bliver STADIG spillet superligabold blandt de 8 bedste - burde være lig med en stærkere liga. Det kan selvfølgelig være lort for nogen og guf for andre, men med udgangspunkt i det hold vi alle elsker, så burde det sguda være ligetil: Vi SKAL da bare være blandt de 8 bedste. Og jeg ser altså ingen grund til at betvivle dette.

Men selvfølgelig. Sortseererne kan da altid hævde, at det er en mulighed at vi ikke er - og så fred være med dem. Er man ikke i top-8 (i dag top 10) har fodbolden alligevel ingen relevans.

Vil det sige at:




..pessimismen er sat midlertidigt i bero?

Eller måske det er vilkårene når man konstruerer argumenterne i forlængelse af pointen, fremfor omvendt?

En bruger på bold.dk har begået et fremragende blog-indlæg om struktur-problematikken

www.bold.dk

tak tak .... Smiley-Ejnar