|
|
 Vandbærer
Tilmeldt: 12/28/2008 167 Indlæg By: København
|
I hvor høj grad "gælder det livet" at vi når videre via 6. pladsen i grundspillet?
Personligt har jeg været meget i tvivl de sidste uger. Her de tanker jeg gjorde mig:
- Med deltagelse i A er man sikret Play off, der er altså ikke tale om verdens undergang med et par skader, keeper-udfald og andet. - Man kan re-organisere lidt i A, docere træning og form og i det hele taget arbejde med truppen, lidt mere fremsynet end hvis det havde været vind/forsvindkampe i B - Kniven føres et par uger senere på struben, dette kan betyde at presset ikke får overtaget for tidligt. Sidste år røg den på halsen allerede ultimo november, og allerede inden grundspillet var slut, var spillerne drænede, der var ikke mere at give af efter et ellers flot ridt. - Sidst men ikke mindst giver en 6. plads garanti for at man ikke ramler ind i 1 eller 2 allerede i kvartfinalen.
Men
- Med deltagelse i B er man via en 7. plads sikret en hjemmekamp mere end som 6.´er. - man spiller en kamp mindre (9) end deltagerne i A (ok mindre detalje, men hermed nævnt) - Kampene vil alt andet lige være lettere, eftersom det er mod de hold der sluttede nederst i ligaen. - Omvendt er det dermed også mindre attraktive kampe, i relation til antal tilskuere.
Til disse punkt-fakta skal så lægges de rene vurderings-spørgsmål.
- Kan der være noget at opnå ved at komme trimmet, klar og med sejre i bagagen, til kvartfinalen? - Risikerer man at modstanderen i Kvarten har for stor fordel efter 10 kampe i formodentligt højere tempo? - Vil der, i vores tilfælde, overhovedet være "garanti" for at vi kvaller via 7. pladsen?
Jeg er kommet frem til at naturligvis skal der arbejdes og satses maksimalt på at nå mellemspil A. Bliver det så kun til B er sæsonen ikke slut af den grund, men vores trup er så smal at vi meget gerne skal undgå at kniven kommer for, for tidligt. Et drabeligt liv/død mellemspil kan betyde at det egentlige (PO) startes med mindre i tanken end modstanderen, som meget vel kunne blive Herning.
Status pt. er at vi SKAL slutte foran AaB og Totempo på point, da de begge er bedre end os indbyrdes. Vi har 1 point ned til Totempo og 3 ned til AaB. Får Totempo flere point end de 3 forventede mod Herlev, er vi derfor tvunget til at få de tilsvarende point enten i Vojens i morgen, eller i Herning i den sidste kamp. Dette forudsat at vi vinder hjemme over Nordsjælland d. 9. januar.
|
|
|
 Hotdogsælger
Tilmeldt: 12/28/2008 37 Indlæg By: Esbjerg
|
Claus skrev: - Omvendt er det dermed også mindre attraktive kampe, i relation til antal tilskuere.
Jeg synes nu modsat, at kampene ville være noget mere attraktive, hvis EfB skal spille i B. Der er da virkelig noget på spil i hver kamp, hvorimod deltagelse i A forlænger antallet af semi-ligegyldige kampe. Og det er i virkeligheden ishockeysportens helt store problem i forhold til at holde publikum fanget - antallet af næsten intetsigende (undtagen for den hardcore fanbase) kampe i et alt for langt grundspil (og antallet af overflødige udlændinge, men det er en anden snak). Lad os få noget nerve i kampene allerede før PO - så vil jeg overveje at finde i hallen igen efter min ellers gode stime i starten af sæsonen, hvor jeg rundede 7 sete hjemmekampe i streg.
|
|
|
 Bolddreng
Tilmeldt: 12/29/2008 121 Indlæg By: Esbjerg
|
Jeg tror helt sikkert det kan betale sig at komme fra spil B med momentum fra gode sejre - men risikoen er der jo selvfølgelig for at vi misser slutspillet, og det ville være katastrofalt. Derfor skal der satses på at nå A, men bliver det B er det ikke en katastrofe, så starter spændingen blot en måned før.
|
|
|
 Bolddreng
Tilmeldt: 12/28/2008 102 Indlæg By: Kutterville
|
Jeg vil helt klart foretrække A gruppen. Man ved aldrig, hvad der kan ske personelt, og får vi nogle få skader, vil AaB, Totempo eller Frederikshavn alle være for stærke. I indbyrdes opgør har vi heller ikke gjort det vanvittig godt mod disse modstandere, så lad os nu bare afgøre det med det samme. Gommesen får så også en mulighed for at bygge formen op til PO, samt at spare nogle enkelte spillere, skulle de skøjte rundt med småskavanker Tilskuermæssigt tiltaler kampe mod SE og Herning også folk langt mere, end Herlev og Hvidovre.. Så det burde ikke være til debat ;-)
|
|
|
 Hotdogsælger
Tilmeldt: 12/28/2008 37 Indlæg By: Esbjerg
|
Glem alt jeg sagde om nerve i kampene skulle vi ende i mellemspil B.
Kampen tirsdag mod AAB var noget af det jammerligste jeg længe har set. Det bliver intet problem at frasortere 2 udlændinge for at møde næste års krav på 8. Der var ingen gnist overhovedet hos dem med udenlandsk pas og end ikke en lille opblomstring i 3. periode kan redde det indtryk. Danskerne i 3. kæden var igen eksemplarisk i deres indsats og især Holgaard leverede en fin præstation.
1077 tilskuere havde fundet vej - ikke imponerende i en kamp, der var så vigtig. Men hvor forstår man dog dem, der blev væk, og serveres det samme niveau i de næste 5 hjemmekampe i mellemspillet vælger jeg også at lægge en kabale i stedet.
Ih hvor savner jeg dog tiden i 90'erne med et hav af danskere, som kæmpede og 2-5 udlændinge, der kunne noget...
|
|
|
 Vandbærer
Tilmeldt: 12/28/2008 167 Indlæg By: København
|
.. Lidt hurtig hovedregning med stokken, giver desværre ikke forhåbninger om at VI skulle ende med at spille kvartfinale mod Rungsteds efterhånden decimerede hold. Jeg kommer ikke rigtig frem til en realistisk løsning på hvordan vi skulle ende med dem.
Odense er favorit til at ende 3´er og dermed få retten til at vælge mellem 5 (pt. SøndertyskE) og 6 (os) - NC ligger pt. 4, og får dermed tildelt det hold som Odense IKKE vælger, hvilket realistisk set bliver SE.
Alernativt overhaler SE Rungsted i kampen om 4. pladsen, i hvilket tilfælde sagen desværre er endnu mere klar. OIK napper med sikkerhed NC, og dermed har vi æren og glæden af SE i kvart..
En sidste mulighed er at SE overhaler BÅDE Rungsted og Odense, og dermed via 3. pladsen vælger mellem os og det hold af Odense og Rungsted der slutter 5´er (husk på at vi bliver 6´er pga Hvik´s konkurs) - dette sidste scenarie er på flere måder at foretrække, idet det vil åbne op for den mulighed at SE vælger at eliminere risikoen for at lokal-effekten kan være til vores fordel.
Så derfor: kvartfinalen ligner mest af alt et opgør mod Odense (som ALDRIG har slået os ud af slutspillet) .. evt. SE, som i det mindste vil give et par kassekampe, men hvor vi realistisk set skal have mere end bare medvind for at avancere.
|
|
|
 Hotdogsælger
Tilmeldt: 1/7/2009 37 Indlæg By: Esbjerg
|
Mit bud på slutstillingen (regner ikke med NSC konkurs):
1 HBF 2 RMB 3 OIK 4 SE 5 NSC
I det scenarie er der ingen tvivl om at vi bliver taget af SE hvis vi ender som vinder. Hvis vi skulle blive 2er i mellemspil B ville vi nok få æren af RMB da jeg ikke tror at HBF ville vælge os af forskellige årsager. Den er værd at tage med i betragtningerne. OIK ville være ønskemodstanderen men kan ikke tro at det kommer til at ske.
Scenarie 2 (NSC går konkurs)
1 HBF 2 RMB 3/4 OIK/SE (bliver helt lige efter min mening)
HBF-HH RMB-FIK/Aab OIK-Aab/FIK SE-EfB
OIK vil altid vælge FIK eller AaB til fordel for os. SE ville altid vælge os til fordel for FIK eller AaB.
Det vil jo faktisk sige at jeg har givet garanti for at EfB møder SE i kvarten i begge scenarier. Medmindre vi mister vores 1 plads i mellemspil B
|
|
|
 Vandbærer
Tilmeldt: 12/28/2008 167 Indlæg By: København
|
.. Husk på at såfremt NC ikke går konkurs, så er der ingen garanti for at SE overhaler dem. SE skal trods alt vinde de fleste af deres resterende kampe for at gå forbi NC.
Den korte version af min profeti er at vi render ind i OIK eller SE. Og jeg håber på OIK
|
|
|
 Bolddreng
Tilmeldt: 12/29/2008 121 Indlæg By: Esbjerg
|
Hvis vi nu blev 7er kunne man så forestille sig HBF vælge os - I ved for good old times sake og af økonomiske årsager?
|
|
|
 Hotdogsælger
Tilmeldt: 1/7/2009 37 Indlæg By: Esbjerg
|
Claus skrev:.. Husk på at såfremt NC ikke går konkurs, så er der ingen garanti for at SE overhaler dem. SE skal trods alt vinde de fleste af deres resterende kampe for at gå forbi NC.
Den korte version af min profeti er at vi render ind i OIK eller SE. Og jeg håber på OIK Håber da også helt klart på OIK. Men SE er 3 point efter NSC og de mangler en kamp i SEptitanken! Tror ikke NSC ser flere sejre i denne sæson efter de har afskediget deres 3 bedste spillere.
|
|
|
|
Gæst
|